SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Disse salgs- og leveringsbetingelser gælder for køb af varer på soroe.com
sorø møbler / tlf 70 100 750 / davrekildevej 1 / 4270 høng / cvr 59557114
Vi anbefaler, at du læser salgs- og leveringsbetingelser grundigt igennem, inden du handler på soroe.com. Aftalen indgås på dansk.
Bestilling af varer
Du kan bestille varer online 24 timer i døgnet. Vi håndterer bestillinger mandag til fredag fra kl. 09 – 16. Bestillinger foretaget uden for dette tidsrum bliver håndteret den næstefølgende hverdag.
Du vælger de varer, du vil købe, og lægger dem i “indkøbskurven”. Du kan helt frem til selve bestillingstidspunktet rette i indholdet af indkøbskurven, og du kan løbende tjekke indholdet samt prisen for varerne. Du er ansvarlig for, at de kundeoplysninger du indtaster som led i et køb er korrekte.
Når du afgiver en ordre, sender vi først en bestillingskvittering til dig pr. e-mail. Bemærk venligst, at denne kvittering ikke er en ordrebekræftelse, og at vi ikke er bundet af ordren på det tidspunkt. Den endelige aftale mellem dig og Sorø møbler er først indgået, når Sorø møbler pr. e-mail fremsender en ordrebekræftelse, som bekræfter at ordren er bindende.
Betaling og levering
I den danske webshop er alle priser angivet i danske kroner (DKK) inkl. moms (25%).
Den gældende pris er den, som på tidspunktet for bestillingen er angivet i den samlede oversigt over ordren, inden du accepterer ordren.
Betaling ved køb i webshoppen kan foretages med følgende betalingsmidler:
- VisaDankort
- MasterCard
- American Express
Beløbet reserveres når ordren placeres, men hæves først, når varerne afsendes. Hvor der er tale om specialvarer der produceres på bestilling, trækker vi betaling når udførelsen påbegyndes. Hvis du har bestilt flere varer, og en af varerne er i restordre eller specialvarer der produceres på bestilling, trækker vi først betaling for denne vare, når varen afsendes. Sorø møbler pålægger ikke betalingsgebyr. Den endelige faktura fremsendes pr. e-mail ved levering af ordren.
Levering
Varer bestilt på Sorø møblers webshop leveres til Danmark.
Afhængig af den aktuelle ordre sker levering med kurér eller speditør, som er specialister i møbelhåndtering.
Vi tilstræber at levere din ordre så hurtigt som muligt og leveringstiden fremgår af produktsiden.
Såfremt der opstår produktionsforsinkelser eller andre forsinkelser i forhold til leveringen, vil dette kunne påvirke leveringstiden. Vi bestræber os på, at kontakte dig hurtigst muligt i tilfælde af forsinkelser.
Pakke og møbelforsendelser
Vi vil altid bestræbe os på at levere til dig indenfor 10 hverdage efter dit køb, til den adresse du har angivet ved bestilling.
Det er dit ansvar, at ordren kan modtages. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at de bestilte varer kan komme ind igennem opgangsdøre, hoveddøre, ind i boligen og frem til det ønskede rum i hjemmet. Oplysningerne om specielle adgangsforhold skal oplyses ved ordreafgivelse. Vi forbeholder os ret til at levere ved hoveddøren, hvis varerne ikke kan komme ind.
Der skal ved levering med speditør altid være en myndig modtager til stede, som har fuldmagt fra dig til at kvittere for modtagelse af varen. Når du modtager din ordre er det vigtigt, at du kontrollerer, om det er de korrekte varer, og om der er synlige skader. Er alt som forventet, vil speditøren bed dig om at kvittere for modtagelsen.
Hvis emballagen er beskadiget eller bærer andre synlige tegn på defekter, skal du på fragtbrevet kun kvittere for modtagelsen med forbehold for eventuelle skader på indholdet eller undlade at modtage varen og bede chaufføren tage den med retur.
Hvis en vare viser sig at være beskadiget eller defekt efter udpakning, bedes du kontakte vores salgssupport – 70100750, som vil hjælpe med en løsning. Af bevismæssige årsager bedes du kontakte vores salgssupport senest 5 dage efter modtagelsen. Dette fratager dig dog ikke dine rettigheder i forholde til reklamation efter købeloven.
Palle- og møbelforsendelse af bestillings-vare
Leveringstiden for specialproducerede varer er “Ab fabrik” hvilket betyder, at varen vil være færdigproduceret og afsendt fra vores lager. Du vil herefter blive kontaktet fra vores speditør for at aftale hvornår leveringen kan foregå. Den faktiske leveringstid og tidspunkt vil derfor afhænge af aftalen med speditøren.
Fortrydelsesret
Du har ikke fortrydelsesret ved køb af vores specialvarer der alle produceres på bestilling.
Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen.
Reklamation – Hvis der er noget galt med varen
Hvis du køber en vare, og der er en mangel ved den – for eksempel en materiale eller fabrikationsfejl – finder købelovens regler anvendelse. Du kan reklamere over mangler ved varen inden for 24 måneder fra leveringstidspunktet ved at henvende dig til os på e-mail mailbox@soroe.com eller tlf. 70100750. Vi beder dig så detaljeret som muligt oplyse, hvad problemet er.
Hvis reklamationen er berettiget, tilbagebetaler vi dine rimelige fragtomkostninger. Husk at varen altid skal sendes i forsvarlig emballage og få en kvittering for afsendelse. Gem postkvittering inkl. oplysning om fragtomkostninger samt evt. track and trace nummer.
Forbehold
Vi tager forbehold for prisfejl, tastefejl, udsolgte varer og force majeure, herunder leveringssvigt fra vores leverandører.
Selvom vi har gjort en stor indsats for at angive farver og kvaliteter så nøjagtigt som muligt, kan computerens farver og skærmopløsninger variere. Vi kan derfor ikke garantere, at din skærm gengiver farven korrekt. Er du i tvivl om farven anbefaler vi at du tager kontakt til os og får tilsendt farveprøver.
Oplysninger om klagemuligheder
En klage over en vare købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsensvej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.
EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her – http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mail adresse mailbox@soroe.com.
Lovvalg og værneting
Køb af varer på soroe.com er undergivet dansk ret. Enhver tvist afgøres af de ordinære danske domstole.